Mentalisering i organisationer

I Habitushusene har vi et stort fagligt fokus på mentalisering. Vi ved, at man som menneske ikke bliver til sig selv alene — det sker altid i samspil med andre. Derfor er måden, hvorpå man er sammen med andre, ekstremt relevant, når man arbejder med mennesker, sådan som vi gør i Habitushusene. Alle mennesker påvirker hele tiden hinanden ved at være mentaliserende eller ikke mentaliserende i samspillet med andre.

Mentalisering i (socialpædagogiske) organisationer

I Habitushusene arbejder vi hver dag med menneskers ve og vel. Af den grund er vores medarbejderes evne til at mentalisere helt essentiel for, hvordan hverdagen forløber i det enkelte Habitushus. Mentalisering på arbejdspladsen er dog ikke kun vigtigt i arbejdssammenhænge som i Habitushusene, hvor de primære arbejdsopgaver omhandler andre menneskers velbefindende. Mentalisering er vigtigt på alle arbejdspladser, hvor mennesker kontinuerligt omgås hinanden.

Mentalisering er evnen til at se sig selv udefra og de andre indefra. Evnen til at forstå at man selv er et individ med tanker, følelser og én oplevelse af verden, og at alle andre er individer på lige fod med én selv. Når man er god til at mentalisere, er man altså god til at forstå ‘hvor den anden kommer fra’. På de fleste arbejdspladser, herunder Habitushusene, møder man mennesker hver dag, der alle skal og vil forskellige ting.

Når vi alligevel, for det meste, omgås relativt gnidningsfrit, er det fordi langt de fleste af os er mentaliserende, når vi møder andre mennesker. Det er bare ikke altid, vi ved, at det er det, vi er. Ved at have fokus på hvad vores evne til at mentalisere betyder, og hvilke dynamikker mentalisering (og mangel på samme) kan bidrage til, kan vi også blive bedre til at arbejde sammen.

Læs også om mentalisering i Habitushusenes tidligere indlæg

Dine kollegaer er individer — og du kommer aldrig til at forstå alt, hvad de gør

At være mentaliserende er at forstå den andens intentioner samtidig med, at man godt ved, at det man forstår ved den anden, er et subjektivt bud på hvad, der er den andens forståelse af verden. Vores evne til at forstå den anden er altid begrænset af, at vi aldrig fuldkommen ved, hvad der sker inde i hovedet på andre mennesker. Mennesker, der er gode til at mentalisere, ved netop godt, at den anden altid er det — en anden.

Vi kender alle sammen fornemmelsen af at blive misforstået. Oplevelser med, at andre har tolket ens handlinger som et udtryk for en hel anden intention, end man selv tillagde dem, kan være ubehagelige. At andre tillægger det, man gør, en betydning man aldrig selv havde tænkt, kan nærmest føles som en krænkelse.

Ved at være opmærksomme på den præmis, kan man komme langt. Vi kan nemt komme til at misforstå hinanden. Det gælder i Habitushusene og alle andre professionelle og personlige sammenhænge. Ved at stille sig nysgerrig over for den andens bevæggrunde i stedet for at forvente, at man kender den andens intentioner, kan man skabe en øget forståelse for hinanden. I sidste ende kan dét fokus skabe langt færre misforståelser og konflikter på arbejdspladsen.

Det er ikke sikkert, at din kollega ikke har løst en opgave, fordi vedkommende er dum og doven. Der kan være tusindvis af grunde, og hvis vi er åbne og nysgerrige over for hinanden, kan det være, at vi bedre kan forstå og acceptere.

Når vores evne til at mentalisere svigter, så bliver vi dårlige til at være nysgerrige på de elementer hos den anden, som vi ikke kender. Vi kommer til at antage, at vores umiddelbare tolkning af den andens adfærd er korrekt uden at faktatjekke. Det er i sådan nogle situationer, at vi kommer til at tillægge vores kollegaer dårlige intentioner og bliver irriterede over fx dovenhed eller manglende kompetencer.

Mentalisering blandt pædagoger

Det kræver noget af mennesker, når de skal være mentaliserende. Man kan ikke være opmærksom på den andens behov og på den relation, man indgår i, uden at man også bruger energi på det. For at kunne opretholde det overskud, som det kræver at være mentaliserende som pædagogisk- og omsorgspersonale i Habitushusene eller andetsteds, må ens kollegaer og ledere også være mentaliserende i de interne møder med hinanden.

Evnen til at mentalisere bliver besværet, når vi har mest brug for den; i stressede situationer, når vi er frustrerede, og når vi er trætte og sultne. På arbejdspladser med potentiel høj intensitet såsom Habitushusene, skal man være rigtig dygtig til at mentalisere, for at evnen ikke svigter, når frustrationsniveauet stiger.

Når vi er pressede, har vi brug for den andens evne til at mentalisere for at finde hoved og hale i os selv. Optimalt foregår arbejdet med mentalisering ikke kun som et pædagogisk tiltag i mødet med borgere i fx de enkelte Habitushuse. Det foregår i alle arbejdsgange og på alle niveauer i en organisation. Jo flere mennesker, der er dygtige til at se og spejle hinanden i en gruppe, jo lettere er det at være en del af den.

Habitushusene holder oplæg om mentalisering og rekruttering

Når man arbejder med borgere i Habitushusene, kræver alle dele af ens job, at man er mentaliserende. Derfor er det særligt vigtigt, at de mennesker, der varetager arbejdsopgaver i Habitushusene, er rigtig gode til at mentalisere.

Den særlige betydning af mentalisering i rekruttering afholder Habitushusenes direktør Martin Godske og organisationskonsulent og ekstern lektor ved CBS Rikke Bjerregaard et oplæg om d. 23.09.2020 for medlemmerne af Dansk Erhverv.

Mentaliseringsbaseret rekruttering er muligheden for at sikre, at nye ansatte er i stand til at være mentaliserende på deres arbejdsplads. Der er ingen tvivl om, at uanset hvilken stilling nye medarbejdere skal varetage, er evnen til at mentalisere altid en bonus.

Få yderligere information om Habitushusenes oplæg her

Kilder:

Rasmussen, H. & Hagelquist Østergaard, J. (2016). Mentalisering i organisationen. Hans Reitzels Forlag.

Originally published at http://habitushusene.wordpress.com on September 14, 2020.